Tal med en medarbejder +45 56657300

Mandag – Torsdag kl. 9.00 – 16.00 Fredag kl. 9.00 – 15.00

  • FRAGTFRI LEVERING I DANMARK
  • SIKKER BETALING DU MODTAGER VAREN INDEN DU BETALER
  • 24 TIMERS SUPPORT  VIA LIVE CHAT ELLER MAIL SUPPORT

Bestil tøj med tryk eller broderi. Find den model du ønsker logo på og kom igang med din bestilling.

Kundeservice / Handelsbetingelser

1. Indledning

SmartZellers.dk ejes og drives af Cencio A/S, CVR-nr. 11978444  (herefter ”SmartZellers”).

Sådan handler du hos os

1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen. 
2. Indtast dine personlige oplysninger 
3. Vælg forsendelses/betalingsmåde 
4. Godkend vores forretningsbetingelser 
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet

Disse handels- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på SmartZellers til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af betingelserne.

2. Leveringstyper

Varer som bestilles på SmartZellers.dk sendes fragtfrit i danmark med GLS Danmark med et Track-and-Trace-nummer.

3. Ordrebekræftelse og kvittering for modtagelse af bestilling

SmartZellers annoncering af varer er en opfordring til at gøre tilbud, jf. aftalelovens § 9. Der er derfor ikke indgået en bindende købsaftale, før SmartZellers har accepteret din bestilling af varer. Dette sker først, når du modtager en ordrebekræftelse fra SmartZellers.Efter du har afsendt en bestilling, modtager du først en kvittering pr. e-mail på, at cencio har modtaget din bestilling. Af denne første e-mail fremgår det, hvilke varer du har bestilt og til hvilken pris. Denne e-mail er ikke en bindende ordrebekræftelse.Hvis SmartZellers kan opfylde din bestilling, modtager du efterfølgende en bindende ordrebekræftelse pr. e-mail.

4. Betaling og sikkerhed

Når du bliver sendt til betalingssiden, oprettes en sikker, SSL-krypteret forbindelse mellem din enhed og ePay, vores betalingsudbyder, som er certificeret efter PCI-standarden se (www.epay.dk).
Betalingssiden består af to dele: en visuel ramme sendt fra os over en ukrypteret forbindelse, og en betalingsformular sendt fra ePay over den krypterede forbindelse.
Dine betalingsoplysninger sendes ikke til os, men direkte til vores betalingsudbyder, som herefter underretter os om din betaling.
Da forbindelsen mellem din enhed og vores server ikke er krypteret, vil du ikke se den lille hængelås i adressefeltet, som normalt angiver en sikker forbindelse. Dette har ingen betydning for din sikkerhed.
Ønskes yderligere dokumentation af vores betalingsløsning, kan du blot skrive til os gennem kontakt.

Hvad kan man betale med?
Du kan betale med følgende betalingskort:
Dankort, Visa, Visa Electron, Visa-Dankort, MasterCard, eurocard og Maestro. 
Bankoverførsel. OBS! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
PayPal
Faktura. SmartZellers lever på kredit til cvr. nr. med regnskabspligt og mod positiv kreditvurdering.
EAN-nummer: Vi leverer gerne til det offentlige, kommuner og stat. Opret en ordre og vælg EAN-nummer i stedet for kortbetaling, når du går til betaling.>
Der tages ikke gebyr ved betaling på SmartZellers.
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra SmartZellers. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Rabatkoder:
Bemærk, at rabatkoder ikke kan kombineres. Der kan altså kun bruges én rabatkode ved hvert køb. Rabatkoder anvendes i "Indkøbskurven", inden du går til betaling.

5. Fortrydelse

Vores produkter specialfremstilles alle efter dit særlige behov, således at produktet passer til netop dit ønske ud fra de mange kombinationsmuligheder som findes. Inden du bestiller, anbefaler vi, at du grundigt og med professionel hjælp sikrer dig, at det produkt du bestiller er i korrekte str. og farve, da du ikke kan fortryde køb af specialfremstillede produkter. Du har mulighed for at bestille prøvertryk mod betaling. Du kan også besøge vores showroom og se vores produkter og modtage råd og vejledning, inden du foretager dit køb. Besøg i showroom kun efter aftale. Når du køber specialfremstillede produkter, gør vi dig udtrykkelig opmærksom på, at du ikke kan fortryde købet. Du skal derfor acceptere, at du ikke kan fortryde købet og sende produktet retur, før dit køb kan gennemføres.

6. Reklamation

Der gives efter købeloven en reklamationsret i 2 år på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået inden for 2 år fra købsdatoen. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af egen skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere når du har konstateret fejlen eller manglen. I henhold til reklamationsretten kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene refunderet eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Responderer kunden ikke på evt. fejl på ordrebekræftelsen, produceres der efter denne. Har SmartZellers trykt/ broderiet varerne som beskrevet på ordrebekræftelsen hæfter kunden for fejlen. Tjek derfor altid din ordrebekræftelse!
Såfremt der er fejltryk eller -broderi på kundevarer, og denne ikke har bestilt prøvetryk erstatter SmartZellers kun trykket / broderiet. Der tages forbehold for småfejl på indtil max 3% af partiet pr. gennemløb, dog minimum 1 stk. Er der fejl på tekstiler købt hos SmartZellers, vil dette blive ombyttet dog uden tryk. Har kunden selv leveret tekstilerne er eventuelle fejl på disse kundens ansvar. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger.
Husk at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

7. Ophavsrettigheder til tryk/broderi design, ansvarsfraskrivelse

Hvis kunden fremsender sit eget motiv eller får anden indflydelse på produktet (tekst efter personligt ønske), forsikrer kunden over for SmartZellers, at tekst og motiv ikke krænker tredjemands rettigheder. Eventuelle krænkelser af ophavsrettighed, personlighed eller navne, påhviler fuldt ud kunden. Kunden forsikrer desuden, at han/hun ved hjælp af produktets individualisering, ikke krænker andre af tredjemands rettigheder.
Kunden fritager SmartZellers fra alle fordringer og krav, der gøres gældende på grund af krænkelse af tredjemands rettigheder, for såvidt kunden skal varetage pligtforsømmelsen. Kunden erstatter cencio.dk alle opståede retsomkostninger og andre skader.

8. Personlige data

Når du handler hos SmartZellers skal du lade dig registrere med følgende oplysninger: navn, adresse, e-mail samt telefonnummer. Personoplysningerne registreres hos SmartZellers og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Som registreret hos SmartZellers, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til SmartZellers via e-mail: info@smartzellers.dk. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til SmartZellers videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mail adresse. E-mail adressen videregives ikke til andre.

9. Cookies

Når du besøger SmartZellers, modtager du automatisk en eller flere cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.Cookies indeholder oplysninger i form af tekst og/eller tal, fx om indholdet i din indkøbskurv eller en dato, som kan være nødvendige for at gennemføre dine køb på SmartZellers. Sådanne cookies udløber som oftest efter hver session, det vil sige, når du lukker din browser (såkaldte session cookies).Andre cookies indstilles med et udløbstidspunkt og gemmes på din harddisk i den pågældende periode (såkaldte persistent cookies).